Spring til indhold

Aktiviteter og fællesskaber

Vær med i fællesskabet

I huset ”På Sporet” har vi både tilbud med fagpersoner og tiltag baseret på frivillige kræfter, som fungerer side om side og i samarbejde. Huset bliver skabt af de mennesker, som bruger det – og det er derfor et hus i konstant udvikling, hvor aktiviteterne løbende skiftes ud.

 

Kalender og tusch
Aktuelt

Aktivitetskalender

Nogle aktiviteter foregår hver uge - det kan for eksempel være litteraturgruppe, syværksted eller Nada. Tre gange om ugen har vi fast drop-in-tid med fagpersoner for dig, der har en psykisk sårbarhed. Her hygger vi, snakker, laver mad sammen, laver bål, spiller spil, eller hvad der nu er stemning for.  Andre aktiviteter foregår med længere intervaller. Det kan for eksempel være filmklub, Tøj-redesign, banko, fester og udflugter. Derudover har vi forskellige læringsforløb, kurser og projekter.  

Se vores aktuelle aktivitetskalender i det følgende link:

 

SCROLL NED OG

 LÆS MERE OM AKTIVITERNE HERUNDER:

 

3 mennesker med rygsække på vej ud i naturen
Naturen heler

Ud i naturen

Forløbet henvender sig til dig, der har brug for at finde nye redskaber til at mestre livet, komme dig ovenpå kriser og finde ro i naturen.  "Ud i naturen" foregår i udvalgte naturmiljøer, som særligt understøtter mental restitution og bygger på forskning og erfaringer om naturens evne til at styrke vores mentale helbred. 

Vi er sammen om det, der sker i naturen, vi følger det spirende forår, og vi lærer stille og roligt os selv og naturen bedre at kende gennem øvelser og naturaktiviteter.

Tid og sted:

Tirsdage kl. 13 - 15.30. Vi mødes hver gang udenfor På Sporet, Rønnebærvej 19 i Holte.

10 gange i alt fra d. 28. marts til d. 30. maj 2023.

 

Sådan foregår det:

  • Vi er udendørs i al slags vejr
  • Vi har fokus er på her-og-nu i naturen
  • Du kan gå mindst 2 km. uden problemer i et roligt tempo
  • Der er ingen krav/forventninger om, at du taler om personlige emner/problemstillinger
  • Gruppen består af højst 10 deltagere og 1 gruppeleder
  • Praktisk, varmt tøj og fodtøj gør turen god
  • Du kan låne termodragt, regnslag og rygsæk med siddeunderlag, tæppe og termokande
  • Du medbringer selv vandflaske ved behov

Du kan tilmelde dig læringsforløbet, hvis du:

Bor i Rudersdal kommune og ønsker at styrke din mentale sundhed og finde ro i naturen.

Læringsforløbet kan indgå i et Godt på vej-forløb eller andre rehabiliterende forløb.

Du kan komme med undervejs, hvis der er ledige pladser i gruppen. 

Få Folderen!

Ring til Michelle på  tlf.: 72683420, hvis du vil høre mere eller gerne vil have tilsendt en folder med flere detaljer.

Du er desuden velkommen til at hente en folder om forløbet i huset På Sporet.

2 kvinder syr poser
Plastikposer, nej tak!

Plastikposefrit Rudersdal

Projekt ”Plastikposefrit Rudersdal” er et initiativ på tværs af Frivilligcenter Rudersdal, Aktivitetscenter Rønnebærhus og "På Sporet"/ Center for Sociale Indsatser. Formålet er at bidrage til at skabe et bæredygtigt, plastikposefrit Rudersdal.

Helt konkret står projektet for at indsamle aflagt tøj, gardiner og sengetøj, som bliver syet om til stofposer, der bliver delt gratis ud i Rudersdal. Du behøver ikke kunne sy for at være med, da der er mange forskellige delopgaver: Stof, der skal sorteres, tryk af logo og uddeling af poser. Som en ekstra bonus får du mulighed for at møde nye, skønne mennesker over en hyggelig kop kaffe. 

Kom og vær med

Du kan møde vores lokale ildsjæle hver torsdag kl. 14-17 i huset På Sporet. Tjek altid for opdateringer vedr. tidspunkt på projektets facebookside. Se link nedenfor.

Har du stof eller sytråd, du gerne vil donere, eller vil du gerne vide mere, finder du projektet på den følgende facebook-side: 

Plastikposefrit-Rudersdal​

Se flere af vores samarbejdspartnere, projektmagere og ildsjæle her:

Projektmager​

Kvinde med tavle
Har du skrive-kløe?

Vær med i Informationsgruppen

"På Sporets" informationsgruppe udgiver blandt andet husets blad Expressen og laver nyheder til andre medier. Gruppen har også løbende ad hoc opgaver. Det kan for eksempel være pakning og distribution af infofoldere til forskellige steder i kommunen, hvor gruppen mødes og har en hyggelig stund omkring opgaven. 

Hvad laver redaktionen?

"Expressen" er borgernes eget blad, som udkommer tre gange om året. Når redaktionen skal i gang med et nyt blad, mødes gruppen og brainstormer i forhold til indholdet i det kommende nummer. En vil måske gerne stå for design og opsætning, en anden vil finde nogle gode jokes eller skrive en lille artikel om et emne, mens andre for eksempel læser korrektur. Redaktionen modtager også meget gerne stof fra andre, der har noget, de gerne vil have i bladet. 

Bestem selv hvor meget...

Hvis du kunne tænke dig at være med i redaktionsgruppen eller være med til andre opgaver, vil vi rigtigt gerne have dig med! Du bestemmer selv hvor meget arbejde, du vil lægge i det - og der er altid mulighed for at holde pause i en periode.

Kontakt Henriette, hvis du gerne vil være med eller bare høre mere!

 

hjemmestrikkede tæpper i mange farver
Strik med formål

Strikkepiger og -drenge

Har du lyst til at strikke en firkant? Mere skal der ikke til, før du kan være med i strikkeprojektet. I huset har vi en frivillig, der "samler trådene", og som gerne lærer dig at strikke. Strikkeriet kan foregå hjemme hos dig selv, eller når vi mødes i dagligdagen i huset. Her finder du også garn og strikkepinde til rådighed.  

Firkanterne bliver syet sammen til skønne, farverige tæpper, som Dansk Røde Kors, sender ud til de dele af verden, hvor mennesker har brug for et varmt tæppe.

Kontakt os i huset og hør mere!

Person sidder med NADA- nåle i ørerne
NADA

Find ro med NADA

To gange om ugen tilbyder vi NADA hos På Sporet. NADA er en form for øreakupunktur, der ikke skal betragtes som behandling men et supplerende redskab, der blandt andet kan benyttes af dig, der for eksempel føler dig stresset, nervøs, urolig, rastløs, angst, depressiv eller har abstinenser. NADA kan også hjælpe dig, der har søvnproblemer, ønsker bedre håndtering af følelser eller ønsker at styrke din koncentrationsevne. 

 

Hvem kan få NADA?

Tilbuddet er for dig, der er tilknyttet Center for Sociale Indsatser.

 

Hvornår og hvor

Det foregår mandag kl.13-14  og torsdag kl.13-14  i vores anneks, hvor vores kolleger Annette og Ingi tager imod dig i trygge, rolige omgivelser. Det er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig. Bemærk dog at der kan være afvigelser fra dette, navnlig i ferieperioder. Tjek derfor altid gerne På Sporets månedskalender i toppen af denne side, så du ikke går forgæves:

 

Læs mere om NADA

Annette og Ingi er begge certificerede af NADA-Danmark. Du kan læse meget mere om metoden på linket her:

NADA Danmark​

Skole på tværs logo samt veje i skov
Kurser

Skole på tværs

Gå på opdagelse efterårets  program fra Skole på tværs med et hav af spændende kurser. Du kan for eksempel være med til " "Selvforståelse, identitet og værdier", "Mental Velvære", "Find balance i dit energiregnskab", "Slip bekymringerne" og mange flere.  Fælles for kurserne er at de kan understøtte din vej til bedre livskvalitet og recovery.

Kurserne er for både mennesker med psykisk sårbarhed, pårørende, medarbejdere og frivillige.

Et samarbejde på tværs

Skole på Tværs er et samarbejde på tværs af Skolen for Recovery i Region Hovedstadens Psykiatri og de fire kommuner; Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Rudersdal. Nogle af kurserne er online, andre med fysisk fremmøde. Et af kurserne foregår hos os På Sporet, andre foregår i i vores samarbejdskommuner.

Få hele programmet i huset På Sporet eller se det her:
 
4 medarbejdere side om side

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om husets muligheder, og hvordan du kommer i gang? 

Så er du meget velkommen til at give os  et ring på husets tlf.: 72 68 36 09

Alternativt til Henriette på 72683363

Vi ringer tilbage, hvis du lægger en besked. 

Du er også velkommen til at sende os en mail via nempost:

På Sporet - Rønnebærvej 19​

Skriv også til os, hvis du ønsker at stå på vores nyhedsmailliste - husk at opgive din mailadresse.

 

Facebook - På Sporet

Instagram - På Sporet