Fællesskaber for unge
Som ung kan du stå i en situation, hvor du har brug for at møde ligesindede eller ønsker at finde andre, du kan være sammen med om en interesse
Som ung over 18 år er du velkommen i alle På Sporets forskellige aktiviteter og fællesskaber. Søger du fællesskaber, der er særligt rettet mod unge, kan vi blandt andet anbefale Sinds ungdomstilbud i Lyngby:
Tag også et kig i aktivitetskataloget for unge i Rudersdal, hvor du kan se, hvor du kan få rådgivning og støtte, finde aktiviteter for unge samt fællesskaber på tværs af generationer:
Er du ung mellem 16 til 35 år og kæmper du med nervøsitet, tankemylder, begyndende angst eller lavt selvværd? Så tjek Ung-til-ungs tilbud om gratis online samtaleforløb:
Ung-til-ung online samtaleforløb
Du kan også benytte ung-til-ungs anonyme chatrådgivning, hvor du kan fortælle lige præcis, hvordan du har det, til en frivillig ung i den anden ende...:
Ung-til-ung skaber også online fællesskaber baseret på kreativitet. Her mødes op mod 10 unge i et online forum sammen med to frivillige, og man hver især hygger sig bag skærmen med sine kreative hobbies. Derudover kan du være med i Ung-til-ungs Fantasy-fællesskaber og skriveklubber.
I efteråret 2025 starter nye forløb op i Rudersdal for unge med stress og mistrivsel. Det handler om forløbene ”Åben og rolig for unge”, som etableres i samarbejde med Fonden for Mental Sundhed:
- Hold 1: Opstart i uge 37 – torsdage om eftermiddagen ved Birkerød Bibliotek
- Hold 2: Opstart i uge 45 – onsdage om eftermiddagen samme sted
Forløbene er målrettet unge i alderen 15–25 år, (flest er 17-20 år) som oplever stress, mistrivsel og er i risiko for at miste fodfæstet i uddannelse og hverdag.
Læs meget mere her:
Åben og Rolig for Unge - Fonden Mental Sundhed
eller her:
Tilbud til stressramte unge fortsætter – Rudersdal Kommune