Spring til indhold

Velkommen til På Sporet - huset for fællesskaber, aktiviteter og udvikling

På Sporet kan du møde nye mennesker og finde aktiviteter, der er åbne for alle i Rudersdal og for dig, der er psykisk sårbar. 

Det er helt normalt at opleve psykiske vanskeligheder i løbet af sit liv. Hos os møder du derfor mange forskellige mennesker -  nogle af dem er psykisk sårbare, eller måske det, vi tidligere ville have kaldt psykisk syge. Andre står et svært sted i livet eller oplever ensomhed. Men huset er også for dig, der bare søger nye fællesskaber, ønsker at være frivillig eller har en ide til et spændende projekt.

Her har du mulighed for at få støtte til at indgå i fællesskaber, genfinde dine ressourcer og udvikle nye kompetencer. De forskellige aktiviteter kan også hjælpe dig på vej med din personlige udvikling. 

Læs her på siden om aktuelle aktiviteter og projekter i huset. 

Kom og vær med!