Støt kampen mod ensomhed
På Sporet deltager igen i år i March mod ensomhed søndag d. 11. august 2024. Du kan være med til at gå den sidste del af ruten til rådhuset i Holte samt deltage i aftenens "Pizza og pusterum", som foregår i vores dejlige hus På Sporet.
Vil du være med til at vise vej til fællesskabet og støtte kampen mod ensomhed? Så er der mulighed for at deltage i March mod Ensomhed i Rudersdal med efterfølgende fællesspisning.
Gå med når Patrik Cakirli for 7. år i træk vandrer Danmark tyndt i kampen mod ensomhed. Som sædvanlig vandrer han kun sammen med andre. Flere foreninger og frivillige giver garanti for følgeskab. Men du er også inviteret til at gå med!
På Sporets deltagelse i turen
Vi hopper på turen ved Rudegaard Stadion, Kongevejen 464 i Holte
Mød os ved Rudegaard Stadion ca. kl.15.30. Tjek ruten live på dagen og få mere specifikt tidspunkt her:
March mod Ensomhed '24 - Helsingør | Facebook
Eller mød os På Sporet kl. 14.45, så drikker vi en kop kaffe, indtil vi kan se, at optoget nærmer sig Rudegaard og følges dertil. Derfra går turen til Holte Rådhus.
Pizza og pusterum
Efter at have rundet Holte Rådhus mødes vi fra kl. 18.20-20.00 På Sporet. Aftenen byder på fællesspisning, tale ved Patrick samt fællessang ved korleder Birgitte Jacobsen. Det er gratis, men der er begrænset antal billetter. Max 50 deltagere. Skynd dig at tilmelde dig via:
Har du brug for hjælp til tilmelding eller har du spørgsmål, kontakt Henriette på 72683363
OBS:
Du kan vælge kun at deltage i gå-delen eller i aftenarrangementet. Hvis du kun deltager i gå-delen, behøver du ikke tilmelde dig, men kan bare dukke op. Vi håber, at en masse af jer vil bakke op om det gode formål.