Plastikposefrit sender stofpose nr. 6000 på gaden...
Maskinerne spinner på 6. år, når Plastikposefrit Rudersdal torsdag efter torsdag syr gamle tekstiler om til smukke stofnet - og nu har de syet 6.000 af dem!
På sjette år syr det frivilligdrevne projekt Plastikposefrit Rudersdal stofposer af aflagte tekstiler, og nu er stofnet nummer 6.000 klar til indkøb… Her hos På Sporet er vi stolte af at få lov til at huse dem. Vi fornemmer fællesskabet og hyggen, som de frivillige har sammen, når vi stikker hovedet ind i På sporets temarum, som er der, hvor man kan finde projektet hver torsdag. ” Det skal være en fornøjelse – og det er det også - vi
hygger os - og så er det selvfølgelig dejligt at kunne gøre noget godt for miljøet”, siger Rikke Lykstoft, som er er en af de to projektledere.
De fine stofnet bliver delt ud via Rudersdal Biblioteker samt på forskellige kultur- og bæredygtighedsevents. De enkelte kollektioner bærer hver deres præg, afhængigt af det stof, projektet aktuelt har modtaget og de designs, som de frivillige – oftest med Rikke i front - bliver inspireret til. Så spotter du et smart stofnet i gadebilledet, er der en vis sandsynlighed for, at det er produceret af Plastikposefrit Rudersdal.
Har du pænt og rent stof i overskud, som du gerne vil forære projektet – fx fra gardiner,
lagner eller tøj – så aflever det gerne hos På Sporet og se forvandlingen ske. Det er sjovt, når man kan spotte de tekstiler, man har doneret, i de færdigproducerede poser.
FAKTA: Følg med i Projekt Plastikposefrit Rudersdal på
www.facebook.com/plastikposefritrudersdal/.