Redaktionsgruppe
Expressen er borgernes blad, som skrives og redigeres af borgere med tilknytning til På Sporet. Alle er velkomne til at være med i redaktionen eller til at indsende materiale
"Expressen" udkommer tre gange om året og indholdet afspejler det, der foregår På Sporet samt det, vi hver især er optagede af. Det kan være en aktivitet, vi har været med til, et emne vi har læst om, fotografier fra en ferie, et digt eller en god opskrift...
Redaktionen
Når redaktionen skal i gang med et nyt blad, mødes gruppen enten fysisk eller på et teamsmøde og brainstormer om indholdet i det kommende nummer. En vil måske gerne stå for design og opsætning, en anden vil finde nogle gode jokes eller skrive en lille artikel om et emne, mens andre for eksempel læser korrektur. Redaktionen modtager også meget gerne stof fra andre, der har noget, de gerne vil have i bladet.
Vil du være med?
Hvis du kunne tænke dig at være med i redaktionsgruppen eller være med til andre opgaver, vil vi rigtigt gerne have dig med! Du bestemmer selv hvor meget arbejde, du vil lægge i det - og der er altid mulighed for at holde pause i en periode.
Kontakt Henriette på 72683363 hvis du gerne vil være med eller bare høre mere - så sætter hun dig i kontakt med redaktionsgruppen.