Hop til hovedindhold
Nyhed

Maleforløb med kunstmaler Tina Hee

Sind Rudersdal tilbyder igen i år to maleforløb med kunstmaler Tina Hee

At male er terapeutisk


På kurserne har vi kunstmaler Tina Hee til at guide jer gennem dagen.  I maler ud fra fotografier, som Tina har med, men I er meget velkomne til at medbringe et af jeres egne fotografier, hvis I hellere vil male ud fra det. Tina Hee lægger vægt på spontanitet og intuition i et trygt fællesskab, og som hun selv udtrykker det:
”At male er terapeutisk – ikke terapi – men når man skaber et maleri ud fra noget, der fylder i det indre, uanset om det er negativt eller positivt, kan det meget vel blive en kreativ “opdagelsesrejse” fyldt med energi og glæde. En rejse, hvor man blandt andet kommer af med uro, får bedre styr på tanker og følelser, og finder sin helt specielle vej fremad”.


Hvor og hvornår?

Der kan kun være 6 personer på hvert hold, så der er god tid til at hygge, fordybe sig og blive inspireret af Tina eller de andre på holdet. Begge forløb foregår i På Sporet, Rønnebærvej 19, i Holte.
Første hold har tid søndag den 18. februar fra 10-15.
Andet hold har tid søndag den 25. februar ligeledes fra 10-15.
Vi holder efterfølgende fernisering på Kulturcenter Mariehøj søndag den 3. marts fra kl. 13-15. Her byder vi på en sandwich og en vand.

 

Mad og materialer

Maleforløbene er gratis, og der er sandwich og vand i løbet af dagen. Alle materialer bliver indkøbt, men I er velkomne til at tage jeres egne med også.

Tilmelding

Tilmelding senest 9/2 2024 på mail til: 

sind.rudersdal@gmail.com 

eller mobil 3060 0530 

Tina Hee sidder og betragter maleri